Platant arkitekter | horisonten i ph park i hørsholm, et nyt boligområde...
15278
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-15278,bridge-core-2.5.9,,qode-title-hidden,qode_grid_1400,transparent_content,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-24.4,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,disabled_footer_bottom,qode_header_in_grid,qode-wpml-enabled,wpb-js-composer js-comp-ver-6.4.2,vc_responsive

Horisonten i PH Park

År: 2018
Kunde: Hørsholm Kommune
Rolle: Totalentreprenør, proceskonsulent

Det gamle hospital i Hørsholm er revet ned, og hospitalsgrunden skal i løbet af de kommende år udvikles som boligområdet – PH Park. For Hørsholm Kommune laver Platant en række projekter, som aktiverer området og inviterer borgerne til at tage det i brug. Efter princippet om “Livet før Byen” forbereder vi området og borgerne på udviklingen, og på at stedet på sigt skal være en integreret del af Hørsholm, som alle og ikke kun de, der skal bo der, kan færdes i.

 

Horisonten er en installation som består af en pavillon og et uendeligt drømmeunivers. Projektet er lavet i samarbejde med Rungsted Skole. Platant har undervist to sjette klasser i arkitektur. Vi har arbejdet med midlertidighed i byrum og helt konkret har eleverne udviklet idéer til, hvordan et mødested i PH Park kan se ud. Ideerne er vist i model. Netop disse modeller kan ses i det uendelige drømmeunivers, som er en del af installationen. Kommunen har taget elevernes arbejde til sig som inspiration til den videre udvikling af boligområdet.

 

Pavillonen står mellem de gamle træer på grunden. På den ene side af installationen spejles omgivelserne i et spejlbånd, som strækker sig fra en ende af installationen til den anden. Træer, forbipasserende og lyset bliver reflekteret i den lettere forvrænget spejlingsflade. På modsatte side af båndet er et overdækket rum. Gulvet er opbygget af kassetter med 540 mursten fra det gamle hospital. Imellem søjlerne er der indbygget en bænk, som er lang og dyb med plads til mange. På indersiden af båndet er der ophængt information om PH Park, hvad stedet engang var, og hvad visionen er for fremtiden. Pavillonens grønne nuancer gør, at den falder ind i omgivelserne.

 

Konstruktionen er lavet af moduler i træ, og den er bygget, så alle dele kan skilles ad. Derved kan den udvides med nye moduler i flere retninger, og den kan tages fra hinanden og opsættes et nyt sted.

 

Projektet blev indviet af de to skoleklasser og byens borgmester.

 

”Det glæder mig at vi nu har et mødested i PH Park hvor alle kan følge med i udviklingen på grunden indtil området er udbygget,” siger Borgmester Morten Slotved og fortsætter ”Eleverne fra Rungsted skole har leveret et fantastisk arbejde med et inspirerende drømmeunivers – jeg vil anbefale at lægge vejen forbi.”

 

Foto: AstridKBH, Kristian Hestbech, Platant.