Villa Ishøj
Villa Ishøj
År: 2020 – 2022
Kunde: Privat bygherre
Status: Færdigmeldt
På en smal og aflang grund med fantastisk udsigt over Jægersø har vi tegnet en villa. Bygherre ønskede en lys og rummelig bolig, hvor de kan samle familie og venner fra nær og fjern.
Villaen på 290 m2 fremstår i et plan mod vejen, og løfter sig til to etager mod vandet. I stueetagen er køkken alrum, stue, værelser, gæstetoilet, gæstebadeværelse og bryggers. 1. sal er bygherres private etage med soveværelse, stue, stor garderobe og badeværelse.
Når man slår egetræshoveddøren op, har man en visuel forbindelse gennem hele huset. Entreen er bred og høj med ovenlysvinduer og et stort vindue over døren som gør rummet lyst. Entreen fortsætter igennem huset og er åben til køkken og stuen. Der er også åbent op til bygherres stue på 1. sal. Den tætte forbindelse mellem alle fællesrummene gør, at alle kan føle sig tætte på hinanden selv om det er en stor bolig.
Platant har stået for projektforslag, myndighedsprojekt, hovedprojekt og udbudsprojekt. Ingeniørprojekt er lavet af Regnestuen og energirammen er lavet af EnergiOptimo.