Platant arkitekter | Blichersvej - grønt kvarter i fællesskab
17079
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-17079,bridge-core-2.5.9,,qode-title-hidden,qode_grid_1400,transparent_content,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-24.4,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,disabled_footer_bottom,qode_header_in_grid,qode-wpml-enabled,wpb-js-composer js-comp-ver-6.4.2,vc_responsive

Blichersvej – grønt kvarter i fællesskab

År: 2020 – 2021

Kunde: Helsingør Kommune

Et ideoplæg baseret på input fra borgere og lokale interessenter.

Dette idéoplæg er en sammenhængende præsenta­tion af forslag og perspektiver fra borgere og lokale aktører indsamlet i efteråret og vinteren 2020/2021. Præsentationen kan være en trædesten til at søge finansiering af idéerne samlet eller enkeltvis. Idéoplægget kan danne baggrund for politiske drøf­telser – både i Byrådet og i Boliggården – og bruges som inspiration til andre grønne initiativer lokalt.

Anledningen til idéoplægget er et ønske om at sætte en retning for udviklingen af området omkring den vestlige del af Blichersvej, for der sker meget i området nu og i de kommende år. Digterparken – et nyt boligbyggeri ud til Blichersvej – er blevet færdigt, en ny borgerdrevet klimahave er kommet til, Nord­vestskolen står overfor en større renovering og den tidligere hospitalsgrund vest for Blichervej er ved at blive udviklet til et nyt stort boligområde. Her bliver Blichersvej et bindeled mellem de to boligområder.

Helsingør Kommune har siden 2017 samarbejdet med boligselskabet Boliggården, lokale borgere og erhvervsdrivende om at skabe udvikling i Nordvest­kvarteret. Beboerne i området har fra første færd beskrevet bydelen som Helsingørs grønne hjørne på grund af de store grønne arealer og nærheden til sko­ven. Der er et ønske om, at området, som er præget af store græsplæner, skal være mere biodiverst og klimavenligt og at dette skal ske i fællesskab mellem borgere, erhvervsdrivende, foreninger, boligselska­bet Boliggården og kommunen. Derfor hedder dette idéoplæg Blichersvej – Grønt kvarter i fællesskab.

Corona-virus har givet benspænd for borgerdialo­gen, men har også ført gode ting med sig. Udendørs workshops og en første præsentation af skitser i videoform på Facebook har været med til at få stem­mer i spil.

Et udvalg af lokale borgere bestående af en skole­elev, repræsentant for skolebestyrelsen, boligfor­eninger, erhvervsdrivende og andre lokale borgere var inviteret til en udendørs workshop. Repræsen­tanter fra kommunens afdeling for trafik og SSP deltog som videns personer. Arrangementet bestod af en guidet gåtur fra krydset mellem Blichersvej og Kingosvej igennem seks udpegede steder til den vestlige ende af Blichersvej ved Guldgraverstien. Platant præsenterede indledende indtryk og løse forslag til ændringer til hver af de seks steder. Delta­gerne svarede med råd, meninger og forslag. Yder­mere har fem børn fra Nordvestskolen deltaget i en dialog omkring skolens arealer. Der er også holdt møder med ejeren af fitnesscenteret, købmanden og restaturanten samt en lille gruppe af borgere, der på daglig basis opholder sig i krydset mellem Kingovej og Blichersvej. Alle input og bearbejdninger af dem er samlet og visualiseret i dette idéoplæg.