Platant arkitekter | Rønnen
16988
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-16988,bridge-core-2.5.9,,qode-title-hidden,qode_grid_1400,transparent_content,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-24.4,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,disabled_footer_bottom,qode_header_in_grid,qode-wpml-enabled,wpb-js-composer js-comp-ver-6.4.2,vc_responsive

Rønnen

År: 2021 –

Kunde: Privat bygherre

Status: Byggefasen

Inden familien flyttede ind i huset på 114 m2 blev det renoveret. Køkken og entre blev åbnet op mod stuen, og der blev lavet loft til kip og indsat ovenlysvinduer. Det har givet et stort, lyst og luftigt køkken alrum, som på det tidspunkt passede perfekt til de to voksne og to børn.

Med tiden og et ekstra barn er der kommet behov for et nyt værelse, men også rum til at både de voksne og børnene (med sine venner) kan trække sig lidt tilbage.

 

Projektet

I tæt dialog med familien har vi tegnet en tilbygning på 71 m2, som rummer krea-rum, soveværelse, tv-stue og orangeri. Bryggers i det eksisterende hus renoveres og skillevægge flyttes, så der også bliver plads til et viktualierum.

Tilbygningen placeres i forlængelse af det eksisterende hus. Facaden mod haven er trukket lidt tilbage, så morgensolen stadig kommer gennem et vindue i gavlen til stuen og på modsatte facade skaber orangeriet en overgang mellem den nye tilbygning og det eksisterende hus.

 

Interiør

Fra stuen træder man et skridt ned til krea-rummet. Det er et lyst rum som spænder på tværs af tilbygningen med loft til kip, store skydedøre til begge sider og ovenlysvinduer. Den murede gavl i det eksisterende hus giver rummet et råt udtryk, som er en god kontrast til de indbyggede møbler af træ på modsatte væg. I skabs- og reolvæggen er der dør til soveværelset og tv-stuen. Fra bryggers og krea-rummet kan man gå ud i orangeriet.

 

Exteriør

Tilbygningen laves som en trækonstruktion, der udvendigt er beklædt med en lodret en-på-to træbeklædning af fyr. En enkelt vandret liste bryder højden og skaber sammen mellem dørpartierne.

Orangeriets gavl mod øst er lavet, så den ligner en del af tilbygningens gavl. På den måde fremtræder orangeriet som en del af det samlede hus og ikke noget, der er ”sat på”.

 

Status

Projektering.