Vinterbænken - Platant
16262
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-16262,bridge-core-2.5.9,,qode-title-hidden,qode_grid_1400,transparent_content,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-24.4,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,disabled_footer_bottom,qode_header_in_grid,qode-wpml-enabled,wpb-js-composer js-comp-ver-6.4.2,vc_responsive

Vinterbænken

År: 2015 – 2016
Kunde: Frederiksberg Kommune
Rolle: Totalrådgiver

Vi opholder os kortere tid udendørs i byrummene om vinteren, og vi bruger også byens bænke mindre. Det kan være fordi det hurtigt bliver koldt at sidde stille, men det skyldes sikkert også, at bænkene af træ og beton ofte er kolde og våde. Med dette projekt har ambitionen været at skabe et byrumsmøbel, som kan bruges i vinterhalvåret.

 

Møblet består af en række bokse af cortenstål i forskellige højder med en lysende top. Toppen har indbygget lys, er godt polstret og er betrukket med silikonegummi.

 

De forskellige højder opfordrer til bevægelse, som gør det nemmere at holde varmen.

 

Det indbyggede lys gør bænken synlig i mørket og skaber et mindre rum af lys omkring møblet, som kan give en intim atmosfære.

 

Den polstrede top er helt unik for et byrumsinventar, og det er en særlig behagelig oplevelse at sidde blødt udendørs.

 

Silikonegummi er et translucent blødt materiale, som fås på i forskellige tykkelser på rulle. Det er vandafvisende, og derfor har vi fundet det interessant at bruge som overflade på møblet. Polstringen og silikonegummiet står i kontrast til de firkantede bokse. Når det regner, lægger regnen sig som dråber på møblet. Med en hånd kan de fejes bort, og bænken er tør. Den opleves overikøbet varm, fordi luften er kold og ingen af materialerne optager kulden.

 

Vinterbænken var opsat på Kronprinsesse Sofies Vej på Frederiksberg i vinteren 2015/16.

 

Projektet er en del af et større fokus, som Platant har haft på Vinterbyen [LINK]. Dette projekt er en del af projektet De Fem Vinterstationer [LINK], som Platant lavede for Frederiksberg og Københavns Kommune i vinteren 2015/16. De Fem Vinterstationer var fem byrumsprojekter samt en række udendørs arrangementer. Det havde til formål at skabe liv i vinterhalvåret og undersøge, hvad der skal til for, at byen kan være ramme for et aktivt og oplevelsesrigt byliv om vinteren såvel som om sommeren.

 

Byrumsmøblet er bygget af Gallo / Lindberg ApS og polstret af AP Møbelpolstring.