Platant arkitekter | gartnergade nærgenbrugsstation
15272
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-15272,bridge-core-2.5.9,,qode-title-hidden,qode_grid_1400,transparent_content,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-24.4,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,disabled_footer_bottom,qode_header_in_grid,qode-wpml-enabled,wpb-js-composer js-comp-ver-6.4.2,vc_responsive

Gartnergade Nærgenbrugsstation

År: 2018 – 2020
Kunde: Københavns Kommune
Rolle: Totalrådgiver

Efterhånden som der kommer mere fokus på direkte genbrug og upcycling af materialer er Københavns Kommune godt i gang med at ændre de faciliteter, som borgerne møder, når de skal af med deres affald. Siden 2012 har Platant arbejdet sammen med kommunen om at genopfinde byens nærgenbrugsstationer. Vi udvikler dem til at være steder, som socialt og fysisk integreres med resten af byen, og hvor fokus er på at få tingene til at leve længst muligt gennem at bytte, reparere og sortere rigtigt.

 

På Gartnergade er der behov for at indrette pladsen anderledes for at imødekomme de nye behov. Et eksisterende skur er blevet renoveret, så der er bedre plads til byttefaciliteter, og vi har bygget et nyt skur, som kan bruges fleksibelt til affaldsbeholdere, opbevaring og endda arrangementer. Derudover har vi renoveret arealet foran nærgenbrugsstationen.

 

En stor del af projektet handler om, hvordan nærgenbrugsstationen tager sig ud mod gaden. Gaden og nærgenbrugsstationen har været nedslidt og præget af graffiti. Vi har arbejdet med materialer, som er slidstærke. Vi har integreret lys i designet og en farverig stedsegrøn beplantning. Det nye skur har facade mod gaden, og her har vi arbejdet med at skabe en facade med variation og farver, der skaber et blikfang. Facaden er beklædt med rosa fliser, tagudhænget er mørke rødt, der er opsat genbrugte skotlamper, og op ad facaden vokser vildvin, som også har en rødlig farve. Foran facaden har vi lavet bænke af genbrugt rød granitsten. Langs hele strækningen er der opsat et nyt balustrehegn.

 

Projektet er tegnet i dialog med stedets brugere, personale og Københavns Kommune.