År: 2020
Kunde: Eget initiativ

Platant har lavet et alternativt forslag til nedrivningen af Bispeengbuen. Der bliver fra myndighedernes side arbejdet på at undersøge mulighederne for at rive Bispeengbuen ned og erstatte den med en ny tunnel til trafikken. Vores alternative forslag skal ses som en opfordring til at undersøge andre mere miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtige muligheder for at forbedre området omkring Bispeengbuen.

Lige siden Bispeengbuen blev indviet i 1972 har den skabt debat. Betonkonstruktionen med den sekssporede vej skærer sig igennem byen og danner arealer under og ved sig, som ikke er blevet integreret ordentligt med den omkringliggende by. Lokale beboere har længe ønsket en forbedring af området, men meget lidt er sket. Da en renovering af broen, med start i 2021-22, kom på tale begyndte idéen om at rive buen ned, grave en tunnel til trafik og fritlægge Ladegårdsåen. Frederiksberg og Københavns Kommune har sidenhen fået foretaget en række undersøgelser af denne ide.

I 2014 begyndte vi at arbejde med området under og omkring Bispeengbuen. Vi har fulgt med i debatten og undersøgelserne om stedets fremtid. Vi har været i dialog med Vejdirektoratet, Frederiksberg og Københavns Kommune, foreninger og borgere, og i kraft af vores projekter har vi været tvunget til at se det positive i stedet og konstruktionen.

Samtidigt er vi som så mange andre i byggebranchen ved at forstå, at der er brug for drastiske ændringer i den måde vi bygger på, så vi kan reducere co2 udledningen og tage hånd om vores klima. Med den nye klimalov står det endeligt på skrift, at vi skal reducere udledningen med 70% til 2030. Desværre er der endnu ingen, der ved, hvordan vi skal nå i mål med det, og det er bekymrende. Der er dog mange forskellige ting, der skal gøres, og en af dem er at blive bedre til at bruge den bygningsmasse, vi allerede har og sørge for at vedligeholde den, så den kan stå mange år endnu.

Vi har igennem de sidste par år undret os over, hvorfor co2 udledning ikke er højere på dagsordenen, når der bliver truffet politiske beslutninger om byudviklingen. Det gør sig også gældende i debatten om Bispeengbuen. Vi har en bro, der fungerer godt til dens formål, hvilket er at få en masse biler ind og ud af København i en fart. Nu foreslås det at rive den ned for at erstatte den med en tunnel til samme mængde biler. Det er et kæmpe projekt, som vil medføre en stor co2 udledning, og så er det ovenikøbet et projekt til biler, som vi nok i stedet burde sørge for at få ud af byen, for de forurener vores luft.

Vi har lavet et forslag med tre illustrationer, som har til formål at inspirere til en bredere debat om områdets fremtid.

Oplægget tager udgangspunkt i de fem punkter, som vi har hørt, er de væsentligste ting der opnås ved nedrivning og tunnelgravning. Med oplægget lægger vi op til, at punkterne godt kan imødekommes uden nødvendigvis at skulle rive en velfungerende bro ned for at erstatte den med en tunnel. Det er værd at undersøge flere mulige løsninger.

De fem punkter er:

• Mindre bilos og støj
• En bedre forbindelse mellem områderne på begge sider
• Et mere grønt område
• Mulighed for at sælge byggegrunde, som kan finansiere projektet
• En løsning på vandhåndtering

For os er succeskriterierne, ud over ovenstående, at projektet udleder så lidt CO2 som muligt og samtidig har en høj arkitektonisk værdi og byrumsmæssig kvalitet.

Projektet giver et bud på, hvordan man kan bruge broens eksisterende, solide konstruktion til at bygge ovenpå. Ved at lade vejbanerne forblive, men dog reducere dem til to spor i hver retning, kan der placeres søjler over de eksisterende søjler og tilføjes et nyt dæk. De eksisterende søjler kan forstærkes, hvis der er behov for det.

Dækket med biltrafik kan indkapsles, så hverken støj eller bilos generer. Indpakningen af siderne kan udsmykkes eller beplantes. I fremtiden kan vi forvente en anden form for trafik, som muligvis kommer til at betyde et mindre behov for vejareal. Derfor er det oplagt at arbejde med et fleksibelt system, som gør det muligt senere at inddrage en, flere eller alle baner til at andre funktioner end trafik.

På det nye dæk, som arealmæssigt svarer til Papirøen, kan der arbejdes med både park, boliger, offentlige funktioner og infrastruktur til bløde trafikanter. Konstruktionen af dækket kan udføres i en let konstruktion med ekstra støtte strategiske steder. Selve byggeriet på dækket kan udtænkes med blik for “design for disassembly” i lette materialer, som nemt vil kunne transporteres, samles og på sigt kan skilles ad og genbruges. Der skabes adgang fra terræn til toppen af konstruktionen med tårne, som kan udvikles med forskellige offentlige funktioner.

Arealet under broen, som vi kender det i dag, kan udvikles med offentlige og kulturelle funktioner som markeder, sportsfaciliteter og legeplads. Vandhåndtering kan integreres i byrummet, og måske er det muligt at fritlægge Ladegårdsåen. Klynger af små forretninger eller kontorfællesskaber vil også kunne skabe mere liv under broen.

Det kom frem i slutningen af 2019 at den planlagte renovering af broen er blevet udskudt med ca. 10 år. Derfor er der nu god tid til at kigge på alternative ideer til at rive Bispeengbuen ned. Vi ser frem mod en god debat.

Tak til Dreyers Fond og Statens Kunstfond for støtte til udvikling af projektet.