Projekt

URBAN 13

Hallo! Er der liv under Buen?

I sommeren 2019 åbner første etape af Urban 13. Følg med i udviklingen på www.urban13.dk

I 2014 begyndte vi en udvikling af området under Bispeengbuen. En af de lokale aktører, Carpark Festival var med fra starten. I 2018 vandt de råden over arealet i en periode på fem år med konceptet Urban 13.

“URBAN 13 er et projekt udvalgt af København og Frederiksberg Kommune, der skal forvandle området under Bispeengbuen til et kulturelt og kreativt byrum. Fra sommeren 2019, vil projektet byde på iværksætteri i form af spisested, detailhandlere, digitale start-ups, håndværkere, kunst- og kulturskabere, byudviklere, sociale projekter og Garagen, der skal fungere som koncertsted, biograf, teater, markedsplads og medborgerhus.”

Platant er totalrådgiver på projektet. I tæt samarbejde med de unge ildsjæle og kulturmagere har vi udviklet konceptet og designet rammerne for deres drømme. Fokus har været på at indrette rummet på en måde, som skaber tryghed og klare afgrænsede rum mellem bygningerne, som kan bruges fleksibelt. Med en stram økonomi har vi fokuseret på at skabe solide rammer, som Urban 13 og de kommende brugere af stedet selv kan bygge videre på. Med enkelte gennemgående detaljer sikrer vi en sammenhæng i designet, som gør, at de enkelte bygninger spiller sammen og giver plads til, at den enkelte bruger (værkstedsejer, koncertarrangør) kan sætte sit eget præg.

Projektet er udbudt i fagentrepriser og bygges i etaper. Platant er byggeleder og første etape indvies i juli 2019.
Projektet er støttet af Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Frederiksberg Fonden.

Kunde: Urban 13 ApS

Rolle:  Totalrådgiver

År: 2018 – 2019