Projekt

BISPEENGBUEN – ET UDENDØRS KULTURHUS, ETAPE 2

Det var før en parkeringsplads, men nu er det blevet til et spændende og anderledes byrum, hvor borgere mødes til markeder, filmvisninger, koncerter, leg, boldspil, træning og nu også madlavning. Der er kommet et udendørs køkken under Bispeengbuen.

Første etape af det udendørs kulturhus under Bispeengbuen stod færdigt i sommeren 2015. Nu er anden etape klar, og hvor der det første år var fokus på SCENE, er der nu fokus på MAD. Derfor er kulturhuset blevet udvidet med et udendørs køkken.

I samarbejde med madglade borgere blev årets tema valgt og gennem sparring med aktører, der arbejder med madarrangementer har Platant tegnet et udendørs køkken. Køkkenet er frit tilgængeligt for offentligheden. Der er arbejdsborde af fiberbeton med indstøbte kuglegril, borde og bænkesæt, bålgril, hyggelig belysning, samt adgang til vand. Med en nøgle, udlånt af en lokal café, fås desuden adgang til et mere rafineret køkken med stålborde, ovn, service og andet køkkenudstyr.

Platant er konceptmager, tovholder på arrangementer og totalrådgiver for Frederiksberg Kommune på udviklingen af byrummet under Bispeengbuen.

Du kan følge projektet på projektets Facebook gruppe her.

Kunde: Områdefornyelsen Nordre Fasanvej Kvarteret, Frederiksberg Kommune

Rolle: Totalrådgiver

År: 2014 – 2018